Fiskeri efter havørred – en dejlig hobby

Hvor end du bor i Danmark, har du ikke langt til havet. Det giver mulighed for en masse gode naturoplevelser og fritidsaktiviteter, der involverer strand og vand. En af de mest givende, er fritidsfiskeri fra strandbredden. Det er noget, hele familien kan være med til, det gælder bare om at afsætte størstedelen af en dag og pakke bilen med alt det nødvendige. Når det kommer til, hvilket fiskegrej I kan få brug for, kan du kigge her. Satser du på fiskeri efter havørred, skal du huske, at forskellige typer fisk kræver forskellige typer agn eller blink.

Hvilke fisk og hvornår?

Alt efter hvilken kyst, du har udset dig som dit fiskested, får du brug for en del grej med videre. På internettet kan du finde ud af, hvilke fisk du kan fange i et bestemt farvand. Er fiskeri efter havørred dit mål, er du dog heldig: Den kan nemlig fanges overalt langs Danmarks kyst. Du skal dog være opmærksom på, at der er variationer, alt efter årstiden. Havørreder er således nemmest at få til at bide på i foråret og efteråret. Man taler også om, at diverse fisk er ”i sæson” på forskellige tider af året. Når en fisk er i sæson, er den spisemæssigt på sit højeste. Et eksempel er torsken, der er bedst i efteråret og vinteren. Mon ikke det er derfor, nytårstorsk blev en tradition her i landet?

Træk en gammel sweater på …

Hvis du er absolut nybegynder, er fiskeri efter havørred måske nok lidt ambitiøst at starte med. Hvad med lige at komme i gang først, og se, hvorvidt det overhovedet er en fritidsinteresse for dig? Måske har du allerede en fiskestang i gemmerne, som kan suppleres med blink og lignende, specielt til kystfiskeri. Research på internettet, så du er godt forberedt. Klæd dig i passende tøj, pak en køletaske og husk at medbringe tålmodighed.