Forny dit gamle tøj med disse kreative projekter

Kender du det, at din garderobe trænger til en ordentlig oprydning fra tid til anden? Efter sådan en oprydning står man ofte tilbage med en stor bunke af tøj, som man ikke længere ønsker at bruge. Fremfor at smide alt dit gamle tøj ud, hvilket i øvrigt ikke er særlig godt for miljøet, så kan du forny dit gamle tøj. Det kan du gøre på flere måder, og i det følgende kan du finde inspiration til et par kreative tøjprojekter.

Skab unikt og farvestrålende tøj med batikfarve

Har du en masse hvidt tøj, som du ikke længere ønsker at bruge? Hvorfor så ikke forsøge at give tøjet nyt liv med batikfarve? Batikfarve er et farvemiddel, som kan bruges til at skabe farvestrålende udtryk på eksempelvis en hvid t-shirt.

For at kunne lave nogle unikke mønstre ved hjælp af tie dye, så får du også brug for gummibånd og elastikker til at binde rundt om et stykke tøj. Gummibåndene sørger for, at der ikke sætter sig farve lige netop dér, og det er med til at skabe et unikt farvespil.

Lav et stykke tøj helt om med hjælp fra symaskinen

Er du så heldig at have en symaskine, eller kender du en, der har en symaskine, du kan låne? Så foreligger der pludselig et væld af muligheder, når det kommer til at forny dit gamle tøj. For eksempel kan du lave et par jeans om til shorts. Du kan også lave en kjole om til en nederdel.

Mulighederne er mange, og det er kun fantasien, der sætter grænser for, hvad du kan gøre med dit tøj, når du har en symaskine til rådighed. Er der opstået et hul i en af dine bluser eller bukser, så kan du også sy et mærke, broderi eller lignende fast, der hvor hullet er og dermed tilføre et dekorativt touch til tøjet.