Prøv kræfter med springgymnastik i nye rammer – tag på efterskole!
Kunne du godt tænke dig at komme på efterskole? Mange fortæller om, hvordan det er en fantastisk oplevelse, der har været med til at forme dem som mennesker, men hvad er det egentlig, det indebærer? Det kan være svært at finde ud af, hvilken efterskole, man skal vælge, men det er en god idé at gå efter sine hobbyer. Hvis du har dyrket springgymnastik, kan du for eksempel overveje at kigge på VGIE, som er en springgymnastik efterskole.
Der er ingen forudsætninger eller krav om, at du har dyrket gymnastik før. Hvis du har lyst til at prøve kræfter med det, kan du blive koblet på et hold, hvor der er andre, der er på samme niveau som dig. Det betyder grundlæggende, at du kan dyrke springgymnastik, selvom det er helt nyt for dig – men du kan også få noget ud af dit efterskoleophold, selvom du har dyrket det i mange år.
Prøv kræfter med opvisninger og konkurrencer
Når man dyrker springgymnastik, er det fedt at vide, at det, man øver sig på, faktisk også bliver værdsat af andre. Det er noget af det, der måske virkelig bliver tydeligt, når man er til forskellige opvisninger. Det er meget almindeligt, at der i forbindelse med stævner og idrætsarrangementer er opvisninger med efterskolerne fra lokalområdet, og det er også tilfældet her, hvor I vil komme til at optræde med andre syd- og sønderjyske efterskoler.
I vil komme til at deltage i forskellige konkurrencer, så hvis det er noget af det, der virkelig tænder en ild i dig, er det bare med at få sig skrevet op. Der er forskellige linjer, så hvis det ikke er springgymnastikken, der trækker mest i dig, kan du stadig prøve at tage et kig og se, om der er nogle af de andre aktiviteter og linjer, der vækker din interesse.