Sådan laver du din egen bålplads
Hvis der er noget, der er rigtig hyggeligt, så er det bål. Det er specielt hyggeligt til sommer, når du kan samle dine venner og familie til ristede skumfiduser eller mad over bål.
Hvis du har en have, er det hverken svært eller kompliceret at lave en bålplads selv. Derfor får du her tips til, hvordan du kommer i gang.
Udvælg et sted til din bålplads
Du skal først og fremmest finde ud af, hvorhenne din bålplads skal være i din have. Du skal tænke over, at det skal være et sted, der ikke ligger for tæt på hække, blomsterbede el.lign., der tager skader af for meget varme og ild.
Men når først du har fundet et passende sted, er det bare at grave ud til din bålplads. Det gode ved at lave en bålplads selv er, at du selv bestemmer, hvor stor den skal være, og hvilken form den skal have.
Find materialer til din bålplads
Når du har gravet ud til din bålplads, mangler du stadig at dække dens bund med enten sten, sand el.lign. Du skal finde et materiale, der kan danne bund i din bålplads. Det er rigtig smart at bruge nogle sten til det. Sten kan du både købe eller finde selv.
Derudover skal du finde nogle siddepladser til rundt omkring din bålplads. En nem løsning er at skære nogle træstubbe, der fungerer som siddepladser. Men hvis ikke du har mulighed for det, findes der masser af taburetter og bænke, der passer perfekt.
Investér i et bålfad i stedet
Hvis ikke du har en have med plads til en bålplads, behøver det ikke at betyde, at du skal gå glip af bålhygge til sommer. Hvis du har en terrasse, kan du nemlig investere i et bålfad i stedet. Det er et mindre fad, hvori du kan lave et bål, hvilket fungerer rigtig godt.