Sådan opmærker du dit barns genstande
De fleste forældre kender situationen. Børnehaven skal i skoven, men pludselig er gummistøvlerne væk. Pædagogerne har ikke set juniors gummistøvler og kan heller ikke helt huske hvordan de ser ud, da du spørger om de kan hjælpe. De henviser i stedet til glemmekassen, hvor du finder tre andre par gummistøvler, men ikke dit barns. Som forælder er det næsten umuligt at undgå, at der forsvinder ting, men det kræver ikke ret meget at minimere antallet af bortkomne genstande. Hvis I opmærker barnets ting bliver det meget lettere for børn, forældre (også de andre forældre i institutionen) og pædagoger at genkende de enkelte genstande og få dem lagt på plads det rigtige sted allerede første gang, de har de forkerte ting i hænderne.
Labels til alle typer af opmærkning
Der findes mange forskellige typer af labels, du kan bruge, når du gerne vil opmærke dine børns ting. Den helt klassiske type af navnemærker er navnebånd. Navnebånd er vævede bånd, hvor barnets navn er vævet ind i båndet. Navnebånd bliver brugt på tøj og andre tekstiler, som fx håndklæder eller vaskeklude, hvor der er behov for at sætte navn på. Navnebånd skal sys eller stryges i tøjet og det er derfor en lidt tidskrævende proces, sammenlignet med andre former for opmærkning.
Det er nemt at opmærke genstande med klistermærker
Klistermærker er ideelle, når du har behov for at sætte navn på legetøj, sutteflasker, babyalarmer, barnets computer smartphone, cykelhjelm, skateboard og alt det andet udstyr et barn får samlet sammen. Vælger du vinylklistermærker med navn, kan klistermærkerne sagtens tåle en tur i regnen eller en tur i opvaskemaskinen helt uden problemer.
Er du ikke så vild med at sy eller stryge, når der skal navn i barnets tøj, kan du også få klistermærker til tøj. Klistermærkerne hedder fx Navnemærket – og mange kalder dem navnelapper. De moderne klistermærker til tøj skal sættes fast i vaskeanvisningen eller et mærke inde i tøjet. Du bestiller klistermærkerne til tøj online. Her skriver du selv de oplysninger, du vil have på mærkerne, fx barnets navn og dit telefonnummer.